Nyheder


 
Antal varer: 0
Ialt: 0,00 DKK
Se kurven her
 


 
 
 
Hvidvin  Mousserende  Rosé  Rødvin  Hedvin  Spiritus  Økologisk  Skruelåg  Diverse  Vingavekort 
  

Nyt hus: Cascina del Monastero i Piemonte!

Vi er glade for, at kunne præsentere et udvalg af Cascina del Monastero's vine i vores sortiment.

Cascina del Monastero er en vingård i Piemonte, ikke langt fra La Morra, hvor man har lavet vin siden 1926. Det var Alessio Grasso der startede vinproduktionen på et gammelt nedlagt kloster. Alessio lærte sin søn Silvio alt om dyrkning af og passion for vin. Sønnen overtog gården og videreførte vinproduktionen i faderens ånd. I dag styres driften og markerne af Giuseppe Grasso, tredje generation, som har overtaget vingården efter sin far, Silvio. Ejendommen er smukt beliggende ved foden af Langhebjergene, omgivet af vinmarkerne, som har et samlet areal på 15 ha.

Giuseppe Grasso er en af modernisterne i Piemonte. Han bruger blandt andet franske træfade til at lagre sine vine i, hvilket gør vinene blødere og mindre garvesyrerige. På grund af den ler- og kalkstensholdige jord, og Giuseppe Grasso’s perfektionistiske indstilling til vindyrkning, er det meget koncentrerede og aromatiske vine, vingården frembringer.

Især Barbera- og Barolovinene er i særklasse, og netop derfor var vi ikke i tvivl, da vi fik mulighed for at indgå et samarbejde med vingården. Vi har valgt, at starte med to forskellige Barbera vine og to forskellige Barolo vine. Fælles for vinene er, at de alle er lavet med passion for vindyrkning.
 
2003 Barbera d’Alba, uds. pris kr. 80,00 - køb
Vinen har en dybrød farve. En dejlig duft af røde bær, vanille og toner af lakrids. Også i smagen er der røde bær, vanille og tydeligt fadpræg. Vinen har en lang eftersmag, og er generelt en dejlig vin i god balance.
 
2001 Barbera d’Alba, Vigna Parroco, uds. pris kr. 94,00 - køb
Vinen har en flot dybrød farve. Intens duft af røde og mørke bær, vanille og kafferistede toner. God dybde i smagen af mørke bær, vanille, kaffe og med sødlige toner i finishen. Lang eftersmag med balanceret fadpræg.
 
2000 Barolo, uds. pris kr. 181,00 - køb
Vinen har en granatrød farve. Intens duft af rosenblade, violer, cigarkasse og mørke bær med sødlige toner. Smagen er fyldig og rund, og man smager tydeligt mørke bær, cigarkasse, fadpræg og en behagelig garvesyre. Lang eftersmag.
 
2000 Barolo, Bricco Luciani, uds. pris kr. 232,00 - køb
Vinen har en granatrød farve. Intens duft af rosenblade, mørke bær, cigarkasse og søde frugter. Meget fyldig smag af brombær, kaffe, ristede eg og med en god garvesyre i finishen. Lang, lang eftersmag. Det tydelige fadpræg runder smagsoplevelsen perfekt af, og man fornemmer tydeligt, at det er en stor vin.
 
Vinene fra Monastero går utroligt godt, så vi har allerede fået flere partier af Grassos dejlige vine hjem. I de sidste ombæringer har vi tilføjet sortimentet en dejlig kuriøsitet, en 50/50 Nebbiolo/Barbera Vino da Tavola der bærer navnet Fratin.
 
Fratin, Cascina del Monastero, uds. pris kr. 64,00 - køb

Husk at vi altid yder 5% ved køb af hele kasser - Monasteros vine kommer i kasser af 12 flasker!