Decanter: Pierro’s Chardonnay ”Best New World White Wine” i 2004!
Direkte fra Western Australia's måske bedste vindistrikt Margaret River kommer intet mindre end ”Den Nye Verdens bedste Hvidvin”. Nyligt kåret i det vigtige engelske vintidsskrift Decanter’s årlige ”100 Top Wines” som ”Best New World White”. Det drejer sig om Pierro's Chardonnay fra Margaret River i Australien 2001 OG 2002”! Det er bladets vinskribenter der vælger vinene til listen og en de vigtigste er Steven Spurrier, der gennem fire årtier har været en af den internationale vinverdens mest respekterede kritikere, med job som bl. a. vinhandler i Paris og vinskribent i London. Han afgav sin dom efter en nådesløs artikel om de moderne producenter. Artiklen slog på spørgsmålet om, hvad der giver en vin dens grundlæggende kvalitet og formanede på konstruktiv vis mod de producenter, der laver vin med henblik på at opnå mediernes opmærksomhed, med noget der kan betegnes som kunstigt superkoncentrerede vine frem for vine, der er til for at drikkes og nydes. Tendensen beskrives med foragt og Spurrier henviser til det, han kalder ”false great wines”. Det skal i stedet kunne smages, hvordan kompleksitet, kraft og finesse optræder og afrundes af vinens udtryk og elegance. De helt store vine besidder evnen til at optræde harmoniske fra begyndelsen og med en særlig naturlig elegance. Det lader sig kun gøre for vine, der besidder deres ”terroir’s” karakteristika, og hvis druer fra høst til flasketapning er blevet behandlet med henblik på netop at kunne afspejle deres oprindelsesforhold. Derfor var det ikke uden stolthed, at vi læste om ”Pierro Chardonnay 2001” som ”Spurrier’s Choice” til Best New World White. - ”Barrel-fermentation, less-stirring full malolactic, Dr. Mike Peterkin gives his Chardonnay the Burgundy treatment and it responds with aromas of white fruits, dry honey, and the elegant intensity of ripe Chardonnay grapes with a lift of natural acidity.” En anden af bladets skribenter, Peter McCombie MW (Master of Wine) gik mest ind for samme vin i årgang 2002 som hans bud på ”New World’s Best White Wine”, hvilket vel må siges at stadfæste husets kontinuerlige kvalitet - ”Aromatic and attractive, showing a clean minerality alongside ripe fruit. The palate is fresh and attractively fruity.” Pierro husets ejer og vinmager, Michael Peterkin betegnes som den ene af Western Australia's to bedste Chardonnay-producenter og blandt de fem bedste i Australien igennem de sidste 18 år. Pierro vinene har høstet utallige forrygende anmeldelser igennem de senere år både for røde og hvide vine, i særlig grad Chardonnay. Det er ikke nogen overraskelse, at netop Chardonnay-vinen høster så meget ros, når man ved, at det var denne vins bemærkelsesværdige kvalitet, der gjorde Peterkin’s vinbrug Pierro til et varmt samtaleemne blandt vinentusiaster allerede kort tid efter dets etablering i begyndelsen af 1980’erne. Chardonnay-succesen blev startskuddet til Peterkins blændende karriere som vinproducent, og den har fulgt ham lige siden. I Flemming Kyeds sjove tv-program ”Noget i Glasset” på hybridkanalen DK 4 var der i februar premiere på et program med ”vinlægen” Erik Skovenborg. Han fortalte om vinens gavnlige virkninger for helbredet, i moderate mængder naturligvis, med afsæt i Pierro’s Pinot Noir og ikke mindst hans Fire Gully Shiraz, der med sine store mængder farvestoffer indeholder ekstra mange antioxidanter. Sidste nyt vi har fra Pierro angår Chardonnay høsten 2004 – kort og godt forkynder Pierro og Co., at høsten er i hus, og at frugten ser fantastisk ud. Der var en dyberegående artikel om Pierro i Efterårsnyheder fra KB Vin A/S i forbindelse med at årgang 2001 fik 92 point i Robert Parker’s The Wine Advocate. Se Nyheder-arkiv 2001 Chardonnay, Pierro, vejl. uds. pris kr. 261,00 - køb 2002 Chardonnay, Pierro, vejl. uds. pris kr. 276,00 - køb
|