Nyheder

Økologiens fremmarch i vinens verden

Dagspressen har de sidste måneder været stærkt optaget af diskussionen om økologi og biodynamisk produktion. Emnet har egentlig været til almen debat de seneste par år i de politiske partier såvel som i civilsamfundet, men det har været begrænset i sin praktiske formåen til kun at opnå forbrugeranerkendelse indenfor ganske få fødevaregrupper. Betydningen af det økologiske stempel har givet plads til produkter - grøntsager eksempelvis, der produceres med henblik på en naturlig opvækst uden miljø-belastende sprøjtemidler og gødningsstoffer og uden tilsætning af diverse vækstfremmere m.m. Det er klart, at det med disse meget ”ligetil” produkter er forholdsvist nemt at udspecificere fordelene af den miljørigtige produktionsform, og det viser sig da også, at forbrugerne i store træk har taget det til sig. Det kommer til udtryk både i udbredelsen af økologiske varer og i et stigende engagement blandt et større antal forbrugere i den almene debat.

De sidste måneders diskussion vækker særlig glæde, da den nu strækker sig til at se udover økologisk(e) mælk, citroner og kyllinger, blot for at nævne de mest almindelige. Der er nemlig lagt vægt på andre fødevaregrupper, hvor økologiens love for de fleste producenter altid har hersket, dvs. før økologi overhovedet blev en prioritet på mediers og forbrugeres fælles dagsorden. Det skyldes, at dagens brug af ”økologisk” for disse producenter reelt set er et begreb, der er kommet op i tiden, som følge af forbrugeres og mediers bevågenhed. Det er brugt som et redskab til at klassificere varer, hvorved der skabes klarhed om produktion og forarbejdning til gavn for forbrugeren, når denne skal træffe et valg mellem de enkelte varer.

Vinproducenternes tilgang til økologisk produktion og klassificeringen af denne

Vinproducenter er blandt dem, der i al ubemærkethed arbejder indenfor økologiens rammer. For disse vinproducenter er de miljørigtige produktionsformer simpelthen en nødvendighed for at kunne producere vin af højeste kvalitet. Det har derfor hidtil været underordnet, om det nu måtte hedde økologi eller ej, og om det indebar at blive blåstemplet eller ej. Vinproducenternes slid med at dyrke deres vindruer økologisk og arbejde med en biodynamisk produktion netop som forudsætning for den højest mulige kvalitet, er nu omsider ved at blive belønnet. Der findes i Frankrig flere økologiske forskningscentre, der statsklassificerer økologiske vinbrug ud fra en række lovmæssige krav. Organisationerne tæller Ecocert S.A.S., Qualite France, Ulase, Agrocert, Certipaq og Aclave, som alle er godkendt af staten til at udføre kontrol og klassificering af landbrugsprodukter og madvarer. Ecocert S.A.S., som desuden forsker i hvorledes landbrugsopdyrkning indvirker på miljøet, er den organisation, der har klassificeret vores Rhône producent Laurent Combier, hvis marker har været dyrket biodynamisk siden 1970! Det er for forbrugerne tydeliggjort med en påsat etiket, hvorpå det hedder sig ”Vin issu de vignes cultivées en Agriculture Biologique” eller på dansk, at vinen er produceret fra økologisk dyrkede vinstokke.

Vin indenfor økologiens rammer?

Og hvad indebærer det så egentligt at producere en sådan vin? Det forklares bedst ved kort og godt at eksemplificere, hvordan en af vores egne producenter udøver økologi i praksis og faktisk opfylder de produktionskriterier, som forbrugerne påskønner. Førnævnte Crozes-Hermitageleverandør Laurent Combier dyrker økologiens politikker til fingerspidserne. Markerne bliver tilført organisk gødning, kompost og søgræs og udelukkende behandlet med kobber, svovl, naturligt insektmiddel og planteekstrakt i henhold til betingelserne for biologisk landbrug. Combiers økologiske metoder er en stor del af hans stræben efter konstant at opnå den højeste kvalitet. Og det afspejler sig tydeligt i hans vine, som er nogle af mest elegante Rhône distriktet byder på.

Foruden økologisk bevidste Combier kan blandt andre nævnes Martin Schaetzel, A & P de Villaine, Domaine Cabanis og Joseph Roty, der alle arbejder med nogen af de ovenfor beskrevne teknikker, og af hvem druernes gavnlige effekt af sådanne produktionsformer har været anerkendt igennem mange år. Hver producent har derfor naturligt nok en helt særegen tilgang til vindyrkningen. Eksempelvis ynder Joseph Roty at gøde sine marker med fuglelort fra en ubeboet klippeø uden for den Sydamerikanske kyst! For som han siger: Med det vi fylder vores køer med nu om dagen, kan man næppe påstå at kogødning er renset for kemi. Ja, opfindsomheden fejler i hvert fald ikke noget. Så sammenlagt kan det blot siges, at rammerne for økologisk dyrkning ikke synes at hæmme, men tværtimod give inspiration til nye eksperimenterende muligheder. Til slut kan man håbe, at der med en fortsat debat og herigennem en større udbredelse og anerkendelse af klassificeringers betydning vil udvikle sig en stræben blandt vinproducenter for at opfylde kravene til en klassificering. Det er en dyr og hård proces at producere biodynamisk, men de kvalitetsmæssige fordele og hensynet til miljøet taler for. Så hvis producenterne lader sig overbevise, er resten op til forbrugerne. Det er nu, de skal vælge… og vælge rigtigt!

Man kan ikke lave økologisk vin, idet holdbarheden kun kan sikres med tilsætning af svovl, men man kan lave vin af økologisk dyrkede druer, hvilket de fleste af vores leverandører finder naturligt som ansvarlige landmænd. Det har mange af dem gjort i årtier, men forbrugernes tiltagende bevidsthed om emnet har fået nogle af dem til at opnå officiel godkendelse, f. eks. via Ecocert. Eksempler på disse, og et udpluk af deres vine:

Domaine Martin Schaetzel, Alsace

2004 Pinot Blanc, Cuvée Réserve, vejl. udsalgspris kr. 71,00 - køb

Domaine Aubert & Pamela de Villaine, Bourgogne

2000 Bouzeron Aligoté, vejl. udsalgspris kr. 102,00 - køb

Domaine Combier, Rhône

2003 Crozes Hermitage, Cuvée L, vejl. udsalgspris kr. 120,00 - køb

Domaine Cabanis, Languedoc

2004 Costières de Nîmes, vejl. udsalgspris kr. 55,00 - køb