En Beaujolais - another way of life!
Den har ikke noget stort selvhøjtideligt ego. Eller en særlig agenda. Tværtimod. Under overskriften ”Beaujolais – another way of life” har den dynamiske franske vinproducent Dominique Piron nu introduceret sin nye spændende Beaujolais i et opsigtsvækkende, prikket design! Pirons udmelding skal ifølge ham selv ses som et lille opgør med en til tider herskende opfattelse af Beaujolais-vine som klassiske, lidt støvede og gammeldags. Beaujolais-vinene generelt har måske også stået lidt i skyggen af Beaujolais Nouveau – en af Frankrigs mest kendte vine, hvis frigivelse fejres verden over hver den 3. torsdag i november. Men selvom Beaujolais Nouveau vinene markedsføres med over halvdelen af hele produktionen, så kan andre Beaujolais-vine også sagtens være med og stå mål – når de er bedst - med god Bourgogne. Det gælder også Piron's Beaujolais, som han siger er lavet af sol, regn, granitagtig jordbund og 100% Gamay... Gamay er den mest dyrkede drue i Beaujolais, og en drue, som både modner hurtigt og er ødsel med afkastet. Kunsten ligger derfor i at begrænse udbyttet, bl. a. gennem kraftig ranke-beskæring efter metoder som "gobelet", således at producenten får det bedste kvalitative udbytte af druerne.  Beaujolais regionen forbindes ofte med kulinariske oplevelser; gode oste, gedigne landbrød, spændende pølser etc. – det helt igennem gode liv! Og Piron og hans Beaujolais er en naturlig del af dette gode liv med en vin, der både gennem den livsglade etiket og sit indhold virkelig viser Beaujolais, når den er bedst: Intens aroma, friske blomster og liflig frugt i en charmerende vin, der er som skabt til uformelle sammenkomster, udendørsliv, grill og glade sommerdage. Eller som Piron siger: I en kompliceret verden..when life gets too serious, enjoy Beaujolais! Og hvis det er rigtigt, kan man vel nok have brug for en palle ”En Beaujolais”... 2006 En Beaujolais, Dominique Piron, uds. pris kr. 55,00 – køb 2005 Beaujolais Villages, Vignes du Pierreux, Dominique Piron, uds. pris kr. 70,00 - køb
2005 Brouilly, Dominique Piron, uds. pris kr. 91,00 - køb
2005 Morgon, Côte du Py, Dominique Piron, uds. pris kr. 99,00 - køb
2005 Moulin A Vent, Les Vignes du Vieux Bourg., Dominique Piron, uds. pris kr. 102,00 - køb
Husk at vi altid yder 5% rabat ved køb af hele kasser!
|